Mit politiske kompas
Mit navn er Henrik Christian Løwenheim Kjærsvold-Niclasen, jeg er 48 år og bor i Dragør med min hustru Julie og vores tre døtre Smilla, Saga og Sofie. Jeg er formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, medlem af Klima-, By- og Erhvervsudvalget og spidskandidat for Venstre til kommunalvalget i november 2025.
I mit professionelle liv arbejder jeg som Head of Projects i Royal Arena og har tidligere været direktør i flere organisationer. Jeg er uddannet merkonom og har en Executive MBA fra AVT Business School. Fritiden bruger jeg blandt andet som DBU-dommerinstruktør og aktiv koncertgænger – og som far til tre piger med fuldt program.
Som formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget har jeg kæmpet for, at vi ser hele barnet – også dem med særlige behov. Og som medlem af Venstre har jeg arbejdet for at holde Dragør økonomisk ansvarlig og politisk ambitiøs. Og som spidskandidat ved KV25 er jeg klar til at tage ansvar for hele Dragørs udvikling – i dialog med borgerne.
Jeg er et menneske, der engagerer mig – både lokalt og politisk. Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg ikke kan lade være.