i Dragør Kommune har man valgt en strategi om at inkluderer flere børn med særlige behov. Jeg skrev i mit læserbrev ”Skolerne i Dragør, hvor godt står det til?” (uge 39), at det kun kan lykkes til alle elevers bedste, hvis man sikrer den nødvendige økonomi til at understøtte denne strategi. Derfor glæder det mig også, at man i den nye budgetaftale for 2022 for første gang i rigtig mange år ikke har nogen besparelser på skoleområdet. Hvad endnu bedre er, at man ovenikøbet har valgt at tilføre 1 mio. kr. ekstra til specialundervisning og øvrige indsatser til sårbare børn på vores egne skoler. Man har ligeledes besluttet at tilføre 1,25 mio. i 2023 og årene fremover.
Som medlem af Nordstrandskolens Skolebestyrelse og far til tre børn på 4, 7 og 10 år, ser jeg selvfølgelig utrolig positivt på denne udvikling, især fordi vi igennem de sidste mange år har oplevet en voldsom besparelse på skoleområdet. Men når det kommer til specialområdet, så må vi altså ikke glemme, at noget af den økonomi, som man nu tilføjer specialområdet, den kommer reelt fra en økonomisk optimeringsøvelse, hvor man har besluttet at man vil fastholde eller hjemtage flere af kommunens børn med særlige behov, så de fremover skal havde den nødvendige støtte og undervisning på Dragørs skoler. Al forskning viser, at hvis kommunerne er i stand til at løse de nødvendige opgaver til elevernes bedste, så er det på alle måder bedst for barnet, at det modtager undervisning blandt sine venner i sin by. Men som jeg nævnte i indledningen af dette læserbrev, så kan det kun lykkes til alle elevers bedste, hvis man sikrer den nødvendige økonomi til at understøtte denne strategi og beslutning. Vi skal sikre, at vi har de nødvendige ressourcer og kompetencer. Her har jeg forsat nogle bekymringer, hvilket hovedsageligt skyldes to årsager:
- I det oprindelige budgetoplæg fra forvaltningen, der ønskede man at tilføre 1,9 mio. kr. til specialundervisning og øvrige indsatser til sårbare børn ikke kun 1 mio. kr.
- Det er ikke afklaret endnu, hvor mange af de ca. 40 børn, som lige nu modtager undervisning uden for kommunens grænser, som skal hjemtages
Jeg er derfor oprindelig bekymret for, at Dragør Kommune havner i en situation, hvor man hjemtager X antal elever for at sparre Y kr., uden man får tilført den nødvendige økonomi. Lige nu er der ingen der kan oplyse mig, om det korrekte økonomiske grundlag til at lykkes med den øvelse. Er det 1 mio. kr.? Eller 1,9 mio. kr., som man oprindelig lagde op til, eller et helt tredje beløb? Jeg savner en tydelig gennemarbejdet handlingsplan fra kommunernes side.
Status og ønsker for fremtiden
Inklutionsområdet har i den grad min store interesse: Jeg har igennem de sidste mange måneder haft mulighed at sætte mig endnu mere ind i det område. Jeg har bla. haft mange konstruktive og positive samtaler med forældre, elever og speciallærer. Det er mit klare indtryk, at inklusionsområdet fylder en del på alle tre skoler. Inklusionspædagogerne og skoleledelserne er meget observante på de børn, som har brug for støtte i løbet af skoledagen og vigtigst af alt, det er mit indtryk, de handler på det og søger de midler som de kan opnå i forbindelse med visitationerne. Men om det er nok, er desværre en anden sag.
Et gennemgående tema hos de forældre jeg har haft samtaler med er, at de grundlæggende har et positivt indtryk af skolelederne, speciallærerne og skolepsykologerne, men at de i den grad savner forståelse, støtte og hjælp fra kommunens side. Det skærer i mit hjerte, når en familie kan fortælle mig, at de har haft seks forskellige sagsbehandlere på 30 måneder. Det skal vi kunne gøre bedre! Desværre er der også de historier, hvor forældrene og lærerne har en oplevelse af at kommunens beslutning/afgørelse, om det enkelte barn minder mere om eksklusionsopgaver af enkelte elever eller elevgrupper end en inklusionsopgave, der skal forsøge at gøre dagen bedre. Sagt på en anden måde, det handler mere om, at resten af klassen skal have ro til undervisningen, hvorfor man derfor vælger en løsning som reel set minder om en opbevaring af eleven med særlige udfordringer uden for klassen, hvilket i mine øjne er den helt gale vej at gå. Inklusionsbørn skal være i klassen sammen med deres klassekammerater. Man kan ikke inkludere ved at ekskludere, og derfor skal vi sikre de nødvendige ressourcer.
Jeg vil derfor arbejde for, at dette område kommer højt op på dagsorden i det kommende skoleudvalg.
Jeg vil arbejde for, at vi får nedsat en specialenhed i kommunen, hvor den nødvendige ekspertise er til stede, og kan varetage hele specialområdet på alle tre skoler. Denne skal være en slags kørende super-enhed med langsigtede planer og værdigrundlag, og med en bred økonomisk ramme til at få løst de nødvendige opgaver.
